Jeg er blevet snydt så vandet driver af en virksomhed.

Hvis jeg kan forhindre at andre falder i samme fælde, vil jeg gøre det.

Jeg er så vred over, hvordan de har behandlet mig. Det har kostet mig så mange bekymringer og stress – søvnløse nætter, tårer og ondt i maven. Og et økonomisk tab, der er stort nok til at gøre ondt på en enlig forsørger, der kæmper for at få tingene til at hænge sammen.

For en god ordens skyld: Der er ingen tvivl om, at jeg er blevet snydt. Dette er blevet bekræftet af en uvildig instans.

Hvordan generer jeg virksomheden mest muligt uden at jeg bryder loven?

Jeg har tænkt på at:

  • melde dem til den brancheorganisation, de er medlemmer af
  • give dem dårlige anmeldelser og beskrive min oplevelse på Trustpilot, Google, og branchespecifikke fora
  • melde deres samarbejdspartnere (de har 100% været in on it!) til den statslige styrelse, de hører under
  • købe søgeord på firmanavnet og linke til?..Måske en dårlig anmeldelse? Jeg ved ikke om man kan det?

Jeg er ikke interesseret i at gøre noget, som skader enkeltpersoner, men jeg vil gerne udstille virksomheden.

De har ret fine anmeldelser på Google og Trustpilot, men når man nærlæser dem, har de samme skriftlige kendetegn og mange er lavet af mennesker, der kun har lavet 1 anmeldelse.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/minlonseddel at 2023-09-22 17:55:34+00:00.