Lad os prøve en tråd med film, der ikke nødvendigvis er traditionelt gode film, men film man kan lide at se, fordi der er et element, man bliver underholdt af.

Mit første indspark er Six-String Samurai fra 1998.

Her er det især setting og non-sequiturs, der fungerer for mig. Af en eller anden grund styres USA nu af The King, som er død, og en arvtager skal findes. Derfor vender samurai-guitaristen Buddy (tydeligt baseret på Buddy Holly) mod Lost Vegas for at kæmpe sig op på tronen.

Undervejs bliver Buddy udsat for de mest bizarre prøvelser, men den værste er formentlig den utroligt enerverende unge, som hægter sig på og nægter at give slip.

Musikalsk er filmen fantastisk - ikke mindst takket være Red Elvises. Filmen har rigeligt med fantastiske one-liners (“If you were me, you’d be good-lookin’ too”) og Døden spiller selvfølgelig metal. Der er masser af velkoreograferet kamp undervejs, og det er mere Hong Kong end Hollywood.

Skal man endelig klage over noget, er det måske den lidt træge fremdrift og knægten, men det er værd at tage med for at opleve resten.

  • helvedeshunden@kbin.dkOP
    link
    fedilink
    arrow-up
    1
    ·
    1 year ago

    Min næste på listen skulle nok være Bubba Ho-Tep. Alene navnet signalerer, at vi er ude i noget usædvanligt. Den er mere kendt end Six-String Samurai – men alligevel er den tydeligvis gået manges næse forbi, hvilket også må betyde, at der er en grund til, at den lander i tråden her. Jeg elsker den dog så meget, at jeg har svært ved at sætte fingeren på, hvad det svage punkt skulle være.

    Med Bruce Campbell og Ossie Davis I hovedrollerne som henholdsvis Elvis og John F. Kennedy (her vil jeg lade den mentale gymnastik være op til læseren, hvis man kender skuespillerne men ikke filmen). De er begge på alderdomshjem, ingen tror på, at de er, hvem de er?

    Det bliver ikke mindre problematisk at overbevise andre om alvoren i sagen, da de begge opdager, at en gammel mumie har invaderet stedet. Ligeligt fordelt action, gys og komedie (ok, mest komedie) er det en film, jeg altid vil anbefale folk, der er gyserfans. Nok især de, der i forvejen kan lide Campbells andre filmoptrædener. Især Army of Dakness.