Der er noget meget ubehageligt ironisk over at dette sker i Tyskland. Man skulle ellers tro at deres historie ville trække dem i en anden retning.
Det er jo ikke noget der kun sker i Tyskland, men også i Sverige med Sverigedemokraterna, i Frankrig med Le Pens parti og sikkert også mange flere steder. Jeg har selv en formodning om at man i de lande har skudt sig selv i foden, ved ikke at ville samarbejde med partierne længst mod højre, som vi jo længe har gjort her i Danmark (Dansk Folkeparti). Når man udelukker fløjene fra indflydelse, og i stedet laver politik på midten, så er det min tese at folk har en tendens til at vandre væk fra midten. Det sker da en stor del af vælgerne føler sig overhørt, og derfor føler sig demokratisk marginaliseret.
Jeg er glad for at vi i Danmark længe har kunnet samarbejde med (begge) fløje, men jeg er ved at blive bange for at vi også i Danmark i fremtiden kommer til at udelukke fløjene fra indflydelse, specielt hvis vi ender med endnu en midterregering efter næste valg. Resultatet af det tror jeg vil være at tossepartier ledt af folk som Rasmus Paludan og Lars Boje vil blive mere populære, og at vi vil begynde at få reelle problemer med højreradikalisme.
Hvis jeg var CDU, så havde jeg nok valgt at acceptere valget, og indse at det simpelthen er det vælgerne ønsker. Så må de bide i det sure æble og gå i regering med AfD i de Østtyske delstater, også selvom det vil koste CDU stemmer i Vesttyskland og på landsplan. Det er det man må leve med når man lever i et demokrati.
Og i øvrigt så bryder jeg mig virkelig ikke om den måde, hvorpå danske medier har det med næsten at vise afsky, og i hvert fald uforståelse, for at vælgerne i andre lande “kan tillade sig” at stemme mere højreorienteret end vi ofte gør herhjemme. Det er noget de både gør med AfD, men også med Le Pen og Republikanerne i USA. Der er altid en underliggende grund til at folk stemmer som de gør, og det gør danske medier (og specielt ikke DR) ikke meget ud af at forklare.
Jeg tror du har ret i det med ikke at favne fløjene, og de derved føler sig overhørt, og tilsidesat. Det er ikke sundt, men det er også en udfordring især i lande som Tyskland grundet deres nylige historie, selvom den ikke længere kan siges at være i (levende) mands minde.
Det der Lars Boje parti, med Kim Boye, Borgernes Parti. Jeg besøgte Bojes Facebook-side for ikke så længe siden, han lyder som en dansk discount-version af MTG. I et kommentarspor insinuerede han endda, at de 7 dages bekræftelsesperiode for at afgive en vælgererklæring, er noget de sidende partier har fundet på, for at gøre det sværere at få nye partier indstillet til at stille op til valg. Jeg mangler ord.
Det er primært de tidligere østtyske delstater der virkelig har givet AfD vinger i Tyskland, hvilket tyder på, at de føler sig fremmedgjorte i forhold til den politik Tyskland har ført, og nok føler sig overset, og ikke hørt. Nogen peger også på, at indvandringen i Tyskland især er upopulært i det tidligere østtyskland, da de ikke kendte til indvandring før efter genforeningen.
Jeg læste en artikel i vinter om netop højredrejningen i Tyskland. Den var ganske interessant:
https://www.zetland.dk/historie/s8q1nlrM-a8dGPBD6-dd02a
Samtidig er det værd at mindes at Day X plottet lugter meget af samme utilfredshed med regeringens holdning til indvandring. Her en artikel om en af folkene anholdt i forbindelse med Day X plottet, Franco Albrecht: https://www.theguardian.com/world/2022/jul/15/german-soldier-planned-terror-attacks-posing-as-a-refugee-court-finds.
Grundlæggende skulle man tro, at deres historie ville trække dem i en anden retning, men genforeningen gjorde ikke Tyskland homogent på alle punkter. Heller ikke på 30 år.
