I anledning af at vi nok skal forvente somre med mere og mere tørke har jeg indkøbt en palletank som regnvandsopsamler.
Så smider jeg sådan en pumpe her i tønden: https://www.frishop.dk/pi/Gardena-4700-2-Inox-Auto-regnvandstøndepumpe_8409046_21809.aspx
Den skulle gerne kunne starte automatisk når jeg begynder at bruge haveslangen.
På sigt planlægger jeg 4x palletanke forbundet så jeg kan opsamle vand gennem foråret og forhåbentlig vande have gennem en hel måneds tørke, uden at forbrug en dråbe af vores gode drikkevand.
Og på endnu længere sigt spinklersystem og regnsensor, så alt bliver vandet automatisk når det ikke har regnet. Med opsamlet regnvand naturligvis. ☺️
Vi havde faktisk en stor del af vores græsplæne der døde helt forrige sommer pga. tørke. Det kom sig aldrig, og vi måtte så på ny. Så det kan dø af tørken.
Så vidt jeg kan læse mig til, hvis man vil holde plænen grøn i tørke, så skal man vande sjældent (1-2 gang om ugen) men tilgængæld skal man vande rigtig grundigt igennem så vandet trænger langt ned i jorden.
Og så skal man helst gøre det tideligt om morgenen, når jorden er kold og duggen har gjort at vandet faktisk kan trænge ned.
Ok, det har jeg heldigvis aldrig oplevet. Er det evt. nyanlagt? Jeg kender nogen i nyt hus, som har svært ved at gro noget som helst oven på det sandlag som er smidt henover stabilgrus osv. Der skal tilføjes noget kompostjord for at komme i gang.
Jeg har en oldgammel plæne som også har lidt skygge fra træer, så det græs som overlever i skyggen spreder sig hurtigt.
Personligt er jeg heller ikke til veltrimmede plæner, så jeg har hverken lyst, tid eller penge til at vande og vedligeholde sådan en. Den skal bare fungere af sig selv.
Nej ikke nyanlagt, men der var en eller anden plante der klarede sig fantastisk i tørken, og var i stand til at kvæle græsset i store områder.
Jeg gider nemlig heller ikke bruge tid på den slags, hvilket er derfor jeg bruger en pokkers masse tid på hvordan jeg kan automatisere det hele. Uden at misbruge drikkevandet. 😄