Jeg kan godt forstå behovet for reform og en reform vil altid være svær, fordi der er mange faktorer, der skal tages hensyn til. Men jeg mangler tillid til at de politikere/embedsværk vi har, som også har været involveret i de tidligere reformer af skolen, er de rette.
Referat af teksten:
-
Regeringens reform af ungdomsuddannelser:
- Regeringen planlægger en omfattende reform af ungdomsuddannelserne.
- Målet er at skabe en ny ungdomsuddannelse med en erhvervsrettet profil og hæve adgangskravene til gymnasiale uddannelser.
- Et skærpet adgangskrav kan øge uligheden i samfundet, ifølge Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden.
-
Højere adgangskrav og ulighed:
- Forslaget om at hæve adgangskravet til karakteren 6 kan ramme unge fra ikke-akademiske hjem, indvandrere og unge drenge hårdest.
- Landersø frygter, at dette vil skabe et A-, B- og C-hold blandt ungdomsuddannelserne, hvor kun de dygtigste kommer i gymnasiet.
-
Undervisningsministerens synspunkt:
- Mattias Tesfaye afviser, at højere adgangskrav alene vil øge uligheden.
- Han påpeger, at reformen vil inkludere en ny ungdomsuddannelse, som skal sikre flere valgmuligheder og øge ligheden.
-
Social og uddannelsesmæssig baggrund:
- Reformen kan føre til en adskillelse baseret på social baggrund, hvilket kan resultere i ‘pigeskole’ og ‘drengeskole’ modeller.
- Landersø understreger, at det kan formalisere eksisterende uligheder i samfundet.
-
Reformens formål:
- Reformens formål er at sikre uddannelsestilbud tæt på de unges bopæl og at give dem mere tid til at træffe uddannelsesvalg.
- Tesfaye ønsker at holde uddannelsesmulighederne åbne og sikre, at unge kan bygge videre på deres uddannelser.
Jeg har heller ikke stor tillid til ændringer i uddannelsessystemet, ud fra de tidligere reformer. Dog:
hvor kun de dygtigste kommer i gymnasiet
Er det ikke også sådan gymnasiet burde være? Er det ikke lidt forkert at gymnasiet er blevet sådan en “forlænget folkeskole” som nærmest alle unge skal igennem?
At der så er en kønsmæssig forskel i hvor dygtige piger og drenge er når de er færdige med folkeskolen, det er så en anden sag. Det skal vel løses uanset.
Ordet “dygtig” er problematisk og bør altid kvalificeres som feks “bogligt dygtig” eller noget i den retning. Hvis man bare lader ordet stå alene får man forstærket tanken om et A- og et B-hold, hvor dem, som ikke et “dygtige” er taberne.
Jeg har selv været lidt af et fagligt dydsmønster, men jeg kan ikke forklare nogen noget meningsfuldt om hvordan en bil virker, hvordan man bygger et hus eller et hav af andre praktiske ting. Jeg har kæmpe respekt for håndværkeren, sosu-medarbejderen og pædagogen. De er i min verden dem, der får tingene til at hænge sammen - ikke alle de elitære økonomer, jurister, mv. Hvis regeringen får ret og russen kommer, så vil jeg meget hellere være ven med en smed end med en akademiker.
Generelt enig men lige i denne sammenhæng (hvor man tænker på hvem der skal videre til gymnasiet og hvem der ikke skal) så tænker jeg at “dygtighed” = “karaktergennemsnit af folkeskolens afgangseksamener”. Og der er klart et problem med vores folkeskole (eller måske en opdragelseskultur eller et eller andet) hvis det gennemsnit ikke er nogenlunde ens for drenge og piger.
-